Del på LinkedIn

Simon Spies, Service Management og ‘Kunden i centrum’

af Klaus Lund, adm. direktør i kategorien Kundeorientering


Simon Spies var foregangsmand med at have forståelse for, hvordan man skulle sætte  “Kunden i centrum”.

Simon Spies – hans historie og bedrifter – er lige nu igen blevet meget aktuel i den nye film “Spies & Glistrup“, som absolut er en film, der er værd at se. I særdeleshed for alle os, som har oplevet ham – og for den sags skyld også Glistrup – i levende live.

Filmen giver en spændende skildring af Simon Spies’ udskejende liv selvfølgelig med fokus på kvinder, sex og sprut, men også med en række af de spændende og forretningsoverlevelsestruende ting der skete for Spies koncernen undervejs samt Glistrups store rolle i disse ting.

Filmen kommer ikke – og skal heller ikke – ind på, hvad Simon Spies specifikt gjorde for at skabe en virksomhed, som var kundeorienteret, og som hans gæst.


Dramaet ‘Spies & Glistrup’ er en fiktionsfilm inspireret af historien om to af Danmarks mest farveri-ge personligheder i perioden 1965-1984.
Simon Spies, den unge direktør for rejseselskabet Spies Rejser, møder i 1960’erne sin gamle studiekammerat fra Københavns Universitet, Mogens Glistrup.

De to topbegavede, excentriske mænd påbegynder et venskab, som de begge får gavn af. Spies anvender Glistrups viden om skattesystemet til hurtigst muligt at skubbe sin forretning fremad, og Glistrup bruger Spies som en mulighed til at finde og synliggøre huller i det danske skattesystem.

De udfordrer begge Janteloven, men venskabet kommer på en hård prøve, da deres forskellige virkelighedsopfattelser kolliderer.

Simon Spies fortjener en lille ekstra hyldest for at være forgangsmand i forståelse for ledelse af servicevirksomheder og sætte “Kunden i centrum”
Spies Rejser var inspirationscase i den første bog på dansk om Service Management

Spies Rejser var inspirationscase i den første bog på dansk om Service Management

Jeg synes, filmen er en god anledning til en lille ekstra hyldest af Simon Spies’ evner til på daværende tidspunkt at være foregangsmand med en dyb forståelse for, hvad det vil sige at drive og lede en servicevirksomhed. Spies var faktisk en af rollemodelvirksomhederne, dengang Service Managementteorierne kom frem.

Jeg stødte på Spies i forbindelse med, at jeg var medforfatter på den første bog på dansk om Service Management helt tilbage i 1982: “Introduktion til Service Management” (ofte kaldet “den gule Service Management bog”), hvor Spies Rejser var case i bogen.

Lad mig i det følgende med et par eksempler illustrere, hvordan Simon Spies havde en dyb forståelse for at drive servicevirksomhed og for psykologien i at skabe tilfredse gæster. (Simon Spies var i øvrigt både cand.psyk og cand.polit af uddannelse og har givetvis brugt meget af sin psykologiforståelse til at tænke forretning).

"Simon Spies beskrev ved sit 25-års jubilæum nogle grundprincipper for, hvordan gæsterne skulle behandles, og som man også i de efterfølgende eksempler i denne artikel kan se, at han efterlevede i praksis."

“Simon Spies beskrev ved sit 25-års jubilæum nogle grundprincipper for, hvordan gæsterne skulle behandles, og som man også i de efterfølgende eksempler i denne artikel kan se, at han efterlevede i praksis.”

Eksempel 1 om styring af kundernes forventninger

Et produkt har ofte nogle meget klare specifikationer, og det er dermed lettere at forklare og forventningsafstemme, hvad kunden får. Serviceydelser derimod indeholder ofte noget mere uhåndgribeligt, og det er derfor sværere at styre kundernes forventninger. Risikoen er derfor typisk, at man kommer til at love lidt for meget og dermed skuffer kunden, der ikke kommer igen. Dette var Simon Spies meget fokuseret på.

I 70’erne og 80’erne var charterrejsebestemmelserne således, at der SKULLE være et hotel tilknyttet de flybilletter, man købte. Da bølgen med køb af lejligheder på Mallorca og i Sydspanien startede, opstod der et marked for alene at kunne købe flybilletterne. Det så Simon Spies. Men charterbestemmelserne skulle opfyldes, og han var derfor nødt til at sikre, at der var et hotel til rådighed, også selvom det slet ikke skulle bruges. Han fandt derfor nogle meget ringe og billige hoteller, som han lavede en aftale med, men hvor de rejsende ikke skulle bruge hotellet.

For nu at sikre at der ikke var nogen, som troede at her var der en virkelig billig charterrejse, så stod der på billetterne: “Et stk. hotel i usleste kategori. Klager modtages ikke“. Det var i alt fald en klar forventningsstyring, som ikke var til at tage fejl af og en yderst hæderlig måde at drive forretning på.

Eksempel 2 om fokus på kundetilfredshed

Spies Rejser ejede flyselskabet Conair, og konkurrenten Tjæreborg ejede flyselskabet Sterling. På et tidspunkt, da økonomien og konkurrencen spidser til, finder de 2 selskaber ud af at samarbejde på den måde, at Conair tog Tjæreborg gæster med i deres fly ud af København, og Sterling tog Spies gæster med ud af Billund. Simon Spies havde det princip, at en Spies rejse er en rejse fra rejsens start til rejsens slutning, og det mente han i bogstaveligste forstand.

“En rejseleder fra rejsens start og til De er hjemme igen.”
Derfor sørgede han for, at når Sterling flyet landende i Billund, så var der altid en Spies guide i lufthavnen til at tage imod Spies’ egne gæster, så det var synligt for dem, at Spies var til stede for dem. Var der noget, gæsterne havde været utilfredse med, så vidste Simon Spies også, at den psykologiske effekt af, at gæsterne kunne komme af med deres utilfredshed, var enorm vigtig.

For når de først havde fået afløb for utilfredsheden, så vidste han, at der var mindre sandsynlighed for, at de ville fortælle det til venner og bekendte. Rygterne vil vide, at Tjæreborg syntes, at det var unødigt personale at stille med, og at de ikke ville gøre tilsvarende i København, men Simon Spies stod fast på sine holdninger om, at der ALTID skulle være en Spies medarbejder i Billund, når Spies gæsterne landende.

Eksempel 3 om en ærlig hotelbeskrivelse

Simon Spies var på mange områder meget opmærksom på det særlige i at sælge serviceydelser, og 100 % efter “bogen” beskriver han i sit 25 års “brev” til sine gæster følgende:

Den “pakke”, vi overdrager vore gæster, skal altid kunne tåle at blive pakket ud uden skuffelse over indholdet. Selv i trange tider skal ingen – heller ikke skjulte – forringelser finde sted, alt skal fortsat indeholdes i “pakken”, netop fordi den først kan åbnes, efter den er betalt.

På den måde var Simon Spies meget opmærksom på ikke at oversælge, hvilket faktisk dengang var lidt et udbredt fænomen i charterbranchen. Men gæsterne opdager altid, at de er blevet oversolgt. Simon Spies konverterede sine holdninger til det, han kaldte en “Ærlig hotelbeskrivelse”, hvor man på glimrende vis også her får styret gæsternes forventninger til de enkelte hotelkategorier.

Et hotel, der svarer til vore løfter og dermed til Deres forventninger.

Simon Spies var fantastisk dygtig til at arbejde med en ærlig hotelbeskrivelse og dermed til at styre kundernes forventninger.

Simon Spies var fantastisk dygtig til at arbejde med en ærlig hotelbeskrivelse og dermed til at styre kundernes forventninger.


Levemanden Simon Spies var rigtig glad for biler og nok mest kendt for sin store Mercedes.
På et tidspunkt er der en journalist, der spørger ham:
“Hvor mange biler har De egentligt hr. Spies?”
Hvortil Simon Spies med sin sædvanlige hurtighed og provokerende facon svarer:
“Det kommer an på, om jeg skal tælle Volvo’erne med.”

Konklusion

Der var masser af andre eksempler på, hvordan Simon Spies var foregangsmand og rollemodel i at forstå mekanismerne i at drive servicevirksomhed og tankerne bag Service Management. Der er jo heldigvis kommet mange yderligere ledelsesteorier og værktøjer til, siden Service Management kom frem, i form af bl.a. Total Quality Management, Customer Relationship Management og de seneste par år Customer Experience Management.

Del på LinkedIn

4.500+ … har allerede tilmeldt sig

Modtag artikler

Gør som 4.500+ andre og få vores executive brief og om aktuelle trends, cases og erfaringer indenfor strategi-implementering og kundeorientering.